af marco_hanuman, the blogger
Uvidenhed er Ondskabens Moder (årsagen til alt ondt).
Uvidenhed medfører død.
For de, der kommer fra uvidenhed, hverken var eller er eller vil være, mens de, der lever i sandhed vil være fuldkomne, når al sandhed afsløres.
For sandhed er som uvidenhed.
Sandheden hviler i sig selv, og når den afsløres vil den blive lovpriset, fordi den er stærkere end uvidenhed.
Den giver frihed.
Ordet siger, at hvis du kender sandheden, vil den gøre dig fri.
Uvidenhed er en slave, viden er frihed.
Hvis vi kender sandheden, vil vi finde dens frugter i vores indre.
Hvis vi forener os med den, vil den bringe os fuldbyrdelse.
Phillip-evangeliet, 3.-sidste afsnit
Ovenstående citat finder vi som en lille perle i den rodebunke af mere eller mindre forståelige udsagn, der danner de gnostiske evangelier, de tekster der fremkom med dødehavsrullerne fra Qumran (1946-47 og 1956) og med samlingen fra Nag Hammadi (1945) 80 km nordvest for Luxor, Egypten - eller 150 km længere nede af Nilen, hvis man foretrækker at sejle med strømmen i sin felluca, den traditionelle nilbåd med trekantet sejl, der har båret folk og fæ og alskens gods op og ned af Nilen i årtusinder.
Der findes andre mærkværdigheder, der nok har bidraget i højere grad til, at teksten ikke er havnet i den blåstemplede samling, vi kender som Bibelen. Eksempelvis usagn om at 'Gud er en menneskeæder'. I stil med andre gnostiske tekster som Johannes Apokrypon, der beskriver Gud som en dæmon kaldet Yahbulah, skaberen af archoner, som kræver menneskeofre, og som har slående ligheder med Yahweh, den hævnende, tyranniske, jaloux Gud, som skal frygtes og tilbedes, for ellers ... Eller ligheder med Baal, kanaanitternes blodtørstige dæmongud. Man kan egentlig undre sig over, hvordan nogle af teksterne i det Gamle Testamente overhovedet er sluppet igennem redaktørernes nåleøje, men redaktørerne har muligvis redigeret og beskåret dem til en grad af spiselighed, de kunne acceptere. Der står f.eks ingen steder, at Gud er en menneskeæder som hos Phillip, men blot citatet om sandhed er, når man tænker nærmere over det, ikke acceptabelt i Paulus-kristendom. Det var et overordentligt farligt udsagn dengang, og det er det i allerhøjeste grad i dag.
![]() |
| Efter blåstemlingen af homofili og pædofili er kannibalisme det næste politiske korrekte. |
Viden og sandhed versus uvidenhed
At hylde viden, er at undsige blind tro. Blind tro er uvidenhed og Ondskabens Moder. Der er en hel række konsekvenser i at hylde viden. Et af dem findes i selve det græske ord for viden, Gnosis. Disse bandlyste evangelister var gnostikere. Kredsen med de tolv riddere om det runde bord og Kong Arthur - altså Jesus og de tolv disciple - tilhørte den nazaræiske sekt indenfor jødedom, der var den egyptisk-persiske gren. Det var ikke den, der løb med sejren i den politisk-religiøse krig, der fandt sted sideløbende med den særdeles voldsomme og blodige krig mod romerne startet af den messianske bevægelse. Det var den senere designer-statskult, der overtog, bestillingsværket skabt af spindoktoren, den jødisk-aristokratiske skriftkloge, historikeren og overløberen, Josephus Flavius, manden der var inde i apostlen Paulus. At det er den paulinske kristendom, vi har i dag, er ingen hemmelighed, og selv mainstream-teologer vil skrive under på det. Hvad de imidlertid aldrig har fattet, er den tætte sammenhæng med tidens politiske spil, der netop udløste den krig mod sandhed, som kristendommen - sorry to say - blev en del af.
Uvidenheden, ondskabens moder, løgnens søster, slaveriets hore, blev sluppet løs her for fuldt udtræk. På den ene fløj fandtes alle disse undergrundsbevægelser af esoteriske og gnostiske kristne. Mange af dem var jøder. Roms brand år 64 blev smurt af på de kristne, men det var snarere den messianske bevægelse, der stod bag. På den anden fløj var Imperiet, besættelsesmagten og dens alliancer med den tids oligarker, de rige jøder i Alexandria, ågerkarlene fra Babylon. Også dengang fandtes de små og de store jøder. Alexandrinerne følte sig stærkt truet af den messianske bevægelse og bestemt ikke uden grund. Så de indgik en rævekage-aftale med kejser-wannabe'en Vespassian. En del af denne historie er afdækket af folk som Joseph Atwill og Ralph Ellis. Især den sidste har virkelig naglethistorien - undskyld billedet, ku' ikke la' vær' - og sat navne på udeladelserne og de manglende historiske personer bag legenderne. Personerne findes i allerhøjeste grad, men uvidenhedens slør er blevet sænket over dem af politisk-ideologiske årsager. Hvis du ikke er opdateret med dette vidensfelt og ved noget om Isas Manu af Edessa, så bør du læse op i blogposten Kongen der forsvandt. [link] Du kan også købe bogen: Paradigmet - En undersøgelse af understrømmen af tilsyneladende indiskutable forudsætninger for vores fælles virkelighed.
At holde folk hen i uvidenhed lå romerstaten heftigt på sinde. Destruktionen af biblioteker udført af romerne og deres håndlangere er legio. Håndlangerne var horder af terrorister, den tids ISIS - og hvor tilfældigt er det lige, at nutidens imperiale håndlangere er opkald efter frimurernes visdomsikon med de mange navne, hvoraf et af dem er Frihedsgudinden, andre er Columba, x,x,x, de samme frimurere, der slap horder løs under den russiske revolution, de samme frimurere, der slap helvede løs ved omstyrtelsen af det Ottomanske Rige og som sidekick det armenske folkemord, de samme frimurergrupper i kredsen om Edward VII, der startede 1. Verdenskrig, der førte til 2. Verdenskrig, de samme frimurere, der kuppede frimureriet og skabte loger indeni logerne, som slap pøbelen løs i den Franske Revolution.
Uvidenhed er folkemordets kusine. Hedder hun ikke også Justitia? Man siger, at hun har bind for øjnene for at være upartisk. Men noget kunne tyde på, at det er for ikke at vide for meget. Selvom denne symbolik er ældgammel antik, så lever vi i tider, hvor det hele udspiller og udfolder sig påny som for 2000 år siden.
Uvidenhed - case 1
Tidligere lektor ved H.C. Ørsted Instituttet, kemikeren Niels Harrit er mest kendt udenfor faglige kredse for sin analyse af Det Syvende Tårn, altså hvordan Bygning 7 i World Trade Center, New York faldt sammen uden plausibel grund 11. september 2001, hvilket satte fokus på, hvordan de to høje tårne også faldt sammen uden den grund, som officielt hævdes. Den officielle konspirationsteori er for længst debunked takket være folk som Niels Harrit og hans udenlandske kolleger samt tusinder af undersøgende journalister, videnskabsfolk, analytikere, arkitekter, o.a. Om Niels Harrit og andre så har det ultimative bud på, hvilken teknologi der helt nøjagtigt bedrog til at lægge komplekset ned, er af mindre betydning. Hans seneste tiltag er en klage til pressenævnet over ikke at gøre deres job. Niels Harrit har gjort opmærksom på, at hele begrundelsen for Danmarks deltagelse i USA's krige er undermineret, efter det dokument, der dannede baggrunden for beslutningen, og som indtil 2008 var hemmeligholdt, efterfølgende viser, at beslutningen var illegitim. Pressen og medierne nægter at skrive og tale om det, og Pressenævnet nægter at tage stilling til det, selvom det står i deres regelsæt, at de skal.
![]()
Niels Harrit gør rede for sagen, som egentlig ikke er tænkt fra hans side som en sag, men som ender med at blive det, i
dkdox.tv. Der bliver udsendt et depeche af en neocon-agent i den amerikanske regering ved navn Frank Tailor, der er en vejledende ordre til samtlige amerikanske ambassader i Verden om at sige, at der er
overvældende beviser for at det var al Quaeda og Osama bin Laden, der bombede WTC, og at der var masseødelæggelsesvåben i Irak. Dokumentets indhold bliver forelagt mundtligt for samtlige udenrigsministre i Vesten, men dokumentet/depechen gør på intet punkt rede for, hvad beviserne skulle bestå i. Den danske tidligere udenrigsminister Mogens Lykketoft indrømmer, at han aldrig har læst dokumentet efterfølgende. Vi får selvfølgelig intet ud af hverken Anders Fogh Rasmussen og Per Stig Møller, der ved normal retspraksis ville stå til en dom for krigsforbrydelser. Og det danske pressenævn og dens medlem, højesteretsdommer Hanne Schmidt, er hermed medvirkende til krigsforbrydelser.
Et tykt tæppe af uvidenhed sænkede sig efter 9/11, og en lige så tyk bræmme af krigshandlinger og overfald på nationer i Mellemøsten og Centralasien fulgte efter. Og det er ikke slut endnu.
Er det for groft at anklage en højesteretsdommer for medvirken til krigsforbrydelser? Vi skal måske i hendes og lignende tilfælde spørge mere specifikt om, hvorvidt medvirken til efterfølgende at tilbageholde og tilsløre oplysninger om en begået krigsforbrydelse falder indenfor en gradbøjning af samme forbrydelse? Mit bud er et utvetydigt og rungende JA! og jeg er helt sikker på, at det at dække over en forbrydelse er nøje beskrevet i straffeloven. Ingen af de egentlige ansvarlige for de massive krigsforbrydelser, der blev begået i kølvandet på og med direkte begrundelse i 9/11 er blevet straffet. Hverken i USA, England, Israel eller Saudiarabien. Glem Osama bin Laden, og folk med aktive hjerneceller er langt forbi den CIA-skrøne.
Den mentale verdenskrig
3. Verdenskrig er for længst startet. Den foregår primært på det mental-psykologiske plan, og uvidenheden er igen trådt ind på scenen som Ondskabens Moder.
Terrorkrigen i Syrien var en del af scriptet før 9/11. Lad os endnu en gang minde om, hvad general Wesley Clark sagde til en TV-journalist: At han havde fået at vide af Donald Rumsfeld, at Irak blot var begyndelsen, og at planen var efterfølgende at smadre 7 lande i Mellemøsten og Centralasien. Det blev selvfølgelig hyklet, at det var for at bringe demokrati og alskens velsignelser til de underfrankerede undermennesker i udkantsverden, men den egentlige årsag var at befæste USA's tilstedeværelse i den del af Verden, som skrevet står i NeoCon PNAC-dokumentet om The New American Century. Det gik efter planen i Irak, Afghanistan (det var Osama, der gjorde det ...) og Libyen, men så gik det galt.
Ondskabens moder tog kvælertag på verdenspressen i den 2. Irakkrig, hvor journalisterne blev 'embedded', som det hed på taktisk militærsprog. Det samme fandt sted i Golfkrigen, den 1. Irakkrig i 1991 og året efter i Jugoslavienskrigen. Alle disse hændelser er nøje forbundne, men vi skal undlade den lange udredning her. Pointen er en forståelse af, hvordan Ondskabens Moder opererer og en parallel forståelse af, hvorfor viden er så farlig for Moderen og hendes tilhængere. Og hvem er i øvrigt Moderen? Det er ingen andre end den Sorte Moder, Kali efter hvem Kali Yuga, Ondskabens Tidsalder, er opkaldt.
Og hvorfor er Syrien så interessant? Dette gamle kulturland med dens udprægede tolerance og generøsitet overfor samtlige religiøse og etniske grupper, nærmest et mønstereksempel på alt det, som de politisk korrekte i Vesten påstår, de hylder. Svaret er allerede givet i spørgsmålet. Fordi politisk korrekthed og ideologisk feel-goodness er rent hykleri.
Syrien er også interessant, fordi det var her, at Vestens hykleri mødte sit Nemesis. Syrien havde stået på 'hitlisten' siden Eisenhover-tiden i midten af 50'erne. Syrien stod i vejen for det Stor-Israel, som zionisterne og Theodor Hertzl beskrev allerede i 1933, dette herlige år, hvor der skete så meget andet. Syrien er centralt beliggende i Mellemøsten og har som intet andet land garanteret stabilitet. Men når balkanisering = ustabilitet = totalt kaos er Imperiets styresystem, så kan man ikke tolerere stabilitet. Og man kan ikke tolerere tolerance. Terrorstaten Israel lever udelukkende på, at dets omkringliggende lande er splittede i kaos, og det læses helt tydeligt i opfølgeren til Hertzl's vision om Stor-Israel fra Nilen til Eufrat - de to blå striber i det israelske flag.
Vi ved selvfølgelig som indehavere af aktive hjerneceller, at Syrienkrigen handler om Imperiets ond-i-røven over en olieledning, der går udenom de stater, der kontrolleres af Vesten. Men også her går det helt galt, for de selvsamme stater er nu begyndt at vende sig mod Vesten. Vi ved også, at Iran står som det næste land på listen, den samme liste som Wesley-Clark blev briefet om af Rumsfeld. Lige nu skaber det en splittelse i Vesten, for USA fastholder sit brud på Iran-aftalen, mens Frankrig og Tyskland fastholder den. Aftalen handler som bekendt om, at Iran skulle være en trussel mod verdensfreden grundet sit atomprogram, mens virkeligheden er, at Vesten og USA + Israel er den reelle trussel, de reele storforbrugere af masseødelæggelsesvåben (kemiske og nukleare) og de reelle udøvere af terror og supportører af terrorister (ISIS). Hykleri, hykleri, hykleri!
Gammelt nag - case 2
Men Syrien er interessant også på et dybere historisk niveau. Jeg mistænker en sammenhæng baseret på mønstergenkendelse og roder mig derfor efterfølgende ud i det spekulative.
Tesens overskrift er, at der tilsyneladende er noget meget gammelt indkapslet i visse hændelser i vor tid. Tesen vil blive mødt med skepsis af de selvsamme folk, der næste øjeblik kan finde på at hævde, at nutidsmennesket gør sådan-og-sådan, fordi deres abeagtige, neandertalliske jæger-samler whatever ifølge darwinistisk tankesæt gjorde og tænkte sådan. Men hvis det kommer til historiske mekanismer, der er bestandige over tid, og især hvis disse mekanismer har at gøre med ondskabsfuld magtudøvelse, så vil de straks blive afvist. For uvidenhed er som bekendt Ondskabens Moder, og alle forbrydelser, der har en alder på bagen vil kunne afvises ud fra princippet om sandsynliggjort benægtelse.
Syrien som vi kender det i dag er selvfølgelig mindre, end det var mellem år 2500 f.Kr og 609 f.Kr, og det ligge i udkanten af, hvor det lå, da det bar titlen Det Assyriske Rige. Det omfattede på visse tidspunkter Irak, dele af Iran, dele af Tyrkiet, Armenien og Azerbaijan, Libanon, nuværende Israel, dele af Saudiarabien, Jordan, Bahrain, Kuwait og det meste af Egypten. Assyrien/Syrien er opkaldt efter den gammeltestamentelige skikkelse Ashur, søn af Shem, søn af Noah. Hvilket som bekendt (for de, der kender det) ikke har andet med jøder at gøre, end at de har adopteret historien fra babylonerne og assyrerne. Det assyriske sprog var i hvert fald fra akkadisk tid et semittisk sprog, så på sin vis taler vi om et folk i slægt med de, der kalder sig og identificerer sig med jøder i dag, uanset at meget få jøder har genetiske rødder i Mellemøsten men er efterkommere af khazarer fra Centralasien.
Men navnet Ashur fortæller noget om den massive alder, de dybe rødder, som den syriske kultur har. Det har efterklange fra kong Assurbanipal til præsident Assad. Ashur forekommer blot to 'generationer' efter, hvad der formodes at være de overlevende fra den store katastrofe, hvilket kan være alt fra 10.000 f.Kr til noget langt ældre. Ashur tilskrives opførelsen af Niniveh og forfaderskab til Nimrod. Den senere hovedstad i riget blev kaldt Assur. Alene af den grund, er det nuværende angreb på Syrien forklarligt, for en del af den mental-psykologiske verdenskrig handler just om udraderingen af historie og historiske bevidsthed. Selve bestandigheden i kulturen regnes for afskyelig og et must-have emne for destruktion ud fra kultur- og civilisations-destruktørernes synspunkt. Kulturel storhed hos andre folkeslag end det for tiden herskende Imperium og den håndlangere er utilstedeligt og skal knuses. De ældgamle tyske, russiske, armenske, tyrkiske, ukrainske, libyske, irakiske kulturer - blot for at nævne i flæng fra Imperiets overgreb i det 20. og 21. århundrede, skulle jævnes med jorden. Således også den syriske.
![]()
På billedet er gudekongen Ashur afbilledet på en bemærkelsesværdig måde. Er det et fartøj, han befinder sig i? Hvad laver den ring, han bærer i sin venstre hånd? Historikere har uden tvivl en eller anden standardforklaring om symbolikken, men der er snarere brug for et revideret syn på den slags i retning af teknologi. De ældste skrifter kræver at blive genlæst som beretninger om en Kosmisk Krig, eller en krig ført med hi-tech, avanceret våbenteknologi. Se Man pisser ikke ustraffet på guderne [link]
Vi ved, at assyrerne også indenfor overskuelig historisk ramme, altså som efterkommere af Ashur og med mere konventionel krigsteknologi, var mægtige krigere. Deres stridsvogne var frygtede af naboerne. En kampvogn på hjul bemandet med bueskytter. Når man så støvet fra hjulene i det fjerne, var det næsten allerede for sent at gå i dækning.
En af naboerne var kongerigerne Israel og Judah. I 701 f.Kr angreb den assyriske konge Sennacherib de befæstede byer i Judah og okkuperede hovedstaden Jerusalem. I 721 fangede assyrerne Israels hær i Samaria og slæbte dens medlemmer i fangenskab. Her lagde syrerne sig i hvert fald ud med ét folkeslag, der er notorisk berygtet for at bære evigt nag. Assyrerne underlagde sig også Edom, centret for Esaus stamme, den sabbatæiske / nabbatæiske kultur, 'de røde', der måtte tage flugten, og som vi genfinder mange generationer senere et helt andet sted. De slår sig ned i det skythiske område øst for Sortehavet i det, der senere blev til Khazaria. Og et andet af nutidens store hævntogter med ældgammelt nag som årsag er efter den her fremførte tese Ukraine. Den khazariske mafia slår igen. Læsere af Paradigmet vil være vel bekendt med denne historie om, hvordan en befolkning i Centralasien blev tvangsomvendt til jødedom for at undslippe Khalifatets fremmarch mod syd, og hvordan de senere blev knust af Kievan-Rus under Vladislav I. Herfra metasterede de indover Europa og er i dag mest berygtet for deres sabbatæisk-satanisk-kabbalistiske kult og deres dominans af det globalistiske bankvæsen. Men også de stakler, der kalder sig jøder i dag, er ofre for Uvidenhedens Moder og kender ikke deres egen historie. De kender det zionistisk-ideologiske identitetsprojekt, der skabte den nuværende terrorstat ved navn Israel, men det er noget helt andet. De tror at vide, hvilket er endnu værre end simpel uvidenhed.
Kristendommens vugge
Endnu en årsag med dybe historiske rødder er, at kristendommen skabtes i Syrien. og at især hele Østkirken, den ortodokse kristendom, har sit udspring her. Et andet naboland, hvor den allertidligste kristendom opstår er Armenien - naboland, selv om de ikke har direkte fælles grænse, så var det en del af det Assyriske Rige og endnu ældre en del af det ældste Armenien, et af de ældste lande overhovedet.
Vi minder gerne, men med stor væmmelse om, at der fandt et organiseret folkemord sted her i 1915, hvor en massakre på 1.5 millioner fandt sted i et land, der i dag kun tæller 4 millioner, så dengang har det være halvdelen af befolkningen. Der er et stygt mønster her, for to år senere fandt det iranske folkemord sted, der også kostede halvdelen af befolkningen.
Hvem stod bag disse hændelser? Det gjorde kredse indenfor det Britiske Imperium, hvis efterretningsvæsen også skabte det, vi i dag kender som fundamentalistisk Islam, wahabbisme/salafisme. Alt sammen med det formål at smadre det Ottomanske Rige og få imperialt-parasittisk fodfæste. Herfra stammer det, som over en kam er blevet kaldt Mellemøstkonflikten med britisk og fransk kolonialisme, med en britisk underdanig slyngelstat på den Arabiske Halvø og til sidst med en jødisk terrorstat i midten af det hele. Briterne myrdede iranerne med sultvåbenet, som de med klam succes havde anvendt mod inderne og mod irerne. Vi ved, at briterne skabte det infamøse selskab, Det Muslimske Broderskab. Og vi ved, at de styrede og anvendte hemmelige loger af pseudoislamiske frimurere, hvoraf en af dem gik under navnet Dömneh, en kabbalistisk, sabbatæiske gruppe af kryptojøder, der udgav sig for at være muslimer. Disse er ansvarlige for De Unge Tyrkere - Atatürk tilhørte denne gruppe - og de var ansvarlige for, lad os bare bruge udtrykket: det armenske holocaust.
Denne tvangssekularisering af Tyrkiet giver i dag bagslag med en islamisk modbølge repræsenteret ved landets nuværende præsident Erdogan.
Et mønster i islamistbølgen og den terroristiske hærgen løs, som Islamisk Stat har udført, og et lignende mønster i det Arabiske Forår, som vi med sikkerhed ved, var en CIA-operation, er forfølgelsen af kristne. I kristne lande som Syrien har alle trossamfund kunnet leve sammen uden at blive forfulgt. I islamiske lande - og jeg er ked af at fornærme mine muslimske bekendte her - har kristne i vor tidsalder ikke lov til at eksistere. Hvis der protesteres i baggrunden, så vil jeg bede protestanten om at gøre rede for, hvor mange kristne samfund, der findes i Pakistan.
Og hykleriet bliver helt grotesk, når de fundamentalistiske amerikanske bibelbaskere har udtrykt deres zionistiske-imperialistiske sympatier, der har sanktioneret forfølgelsen af kristne i Mellemøsten. Må de brænde op i deres fundamentalist-helvede!
Hvad er kristendom?
Så hvordan kunne Syrien være stedet, hvor kristendommen opstod? Først og fremmest, der egentlige kristendom er IKKE den paulinsk-romerske designer-religion, vi kender i dag. Og den kaldte sig ikke kristendom, for Solguden Kristus var ikke skabt. Kristendommen var den sekt indenfor jødedommen, som vi allerede antydningsvis har beskrevet.Vi finder dens fødesteder i byerne Edessa og Palmyra. Husk i øvrigt, hvordan Islamisk Stat vanhelligede det enestående sted Palmyra på samme måde, som Taleban vanhelligede det fantastiske buddhastatuer i Afghanistan. Dette er ikke tilfældigt, det sker på foranledning af deres opdragsgivere, de der finansierede dem, trænede dem og forsynede dem med NATO-våben, køretøjer, ammunition og ... Nike-sko! Det skete på befaling af de samme, som fløj dusinvis af fly med tungt militærudstyr fra de Azerbaijanske flyselskab Silk Way Airlines beskyttet af amerikansk diplomatisk immunitet.
Den omtalte sekt indenfor jødedommen, der senere blev til kristendom - og igen: vi taler ikke om romersk statskult og fake-kristendom her - er kredsen omkring den historiske Jesus, Kongen der forsvandt, Isas Manu af Edessa. Edessa er det nuværende Sanliurfa, der ligger 60 kilometer norødst for byen Kobane, hvor nogle af de ondeste kampe mod Islamisk Stat foregik. Men Sanliurfa ligger i dag i Tyrkiet, så ISIS har ikke kunnet hærge løs her, selvom tyrkerne langt hen ad vejen har støttet dem. Vi husker, hvordan Erdogans søn blev nødt til at flygte fra landet, da det blev afsløret, hvordan han systematisk havde købt lastbilkonvojer af olie stjålet fra irakerne af ISIS.
Den historiske Jesus, kongesønnen med blod fra egyptiske faraonere, persiske konger og ... surprise: Julius Cæsar, der havde en romance med Kleopatra, hvilket der kom en datter ud af, denne skikkelse, der først med Ralph Ellis' enestående forskning af direkte kilder er trådt ud af uvidenhedens historiske tåger, er 2000 år senere stadigvæk levende som impuls.
Syrien var det sted, hvor det messianske oprør startede. Romerstaten rystede i sin grundvold ved den kraft, der lå bag. De blev korporligt smidt ud af Palæstina og måtte vende tilbage med en kæmpehær ledet af Titus, Vespassians øvestkommanderende for at slå oprøret ned. Det fortsatte i over 100 år herefter, og de ultrarige jøder i Alexandria, der havde indgået lokumsaftalen med Romerstaten, rystede i bukserne imens.
Kristendom er i sin oprindelse den impuls, der kom fra gnosticismen og idømt status af hedenskab og kætteri. Denne kristendom, der aldrig kaldte sig selv for kristendom er oprørsk, traditionalistisk-ultra-konservativ, royalistisk, mystisk og baseret på astrologi, fanatisk krigerisk. Kristendom, som den blev formet sidenhen, er en romersk solkult, en designer-ideologi skabt med politiske formål, en slavefilosofi iklædt duknakket pacifisme, et stykke mental-sociologisk software til understøttelse af Pax Romanorum.
Det er derfor, vi senere ser en splittelse mellem Vestkirken og Østkirken. Vestkirken er det korrupte pavevælde, der reelt set er efterfølgeren til Romerriget i glidende overgang. Østkirken er den syrisk-byzantiske gren med rødder tilbage til romerstatens argeste modstandere. Hvem kommer det angrebne Syrien til hjælp? Det gør minsandten det Rusland, hvor ortodoks kristendom er genopstået i stor stil efter Sovjetstaten. Er det ikke interessant?!
Imperiets Nemesis
Imperiet har et problem. Et seriøst problem. Vestens oligarker og dens bankfamilier kan ikke længere slippe af sted med at pege finge af enkelte nationer og dens ledere. ALLE deres ofre gennem tiderne er vågnet op og er i færd med at rejse sig. De to cases, 9/11, sindbilledet på Ondskabens Moder, og Syrien, genoplivningen af modstandsbevægelsen mod Romerriget (det nye Rom = Washington DC) fortæller hver sin version af historien om uvidenhedens anfægtelse.
9/11 var det selvsikre, mega-højrøvede stunt, der blev sat i værk med sikker forvisning om, at et bedrag i tilstrækkelig stor skala ville slå benene væk under primært amerikanerne og sekundært resten af Verden. Hvad skete der i stedet? Folk begyndte i stigende grad at stille kritiske spørgsmål. Vi ser bort fra alle de padde-klaphatte, der bare åd det officielle narrativ uden modstand. Især de intellektuelle, der var udset som målskive for brugen af ordet 'konspirationsteori', et designerudtryk, der lå særlig godt i munden på det efter eget udsagn tænkende segment, der i mellemtiden havde glemt, hvad det vil sige at udøve egentlig og selvstændig tænkning.
Syrien var det selvsikre, mega-højrøvede stunt, der blev sat i værk med sikker forvisning om, at successen fra Irak, Afghanistan og Libyen var et stykke kage, en dans på roser og som at klø sig i røven. Det var det så ikke. I stedet skete der det for Vestens oligarker og banksters så irriterende, at Udkantsverden blev enige om at sige: hertil og ikke længere, det er i Syrien, at det stopper!Og hvis der sidder en eller anden imperial pikslikker derude og repeterer det nye imperiale meme om, 'at det var russerne, der gjorde det hele hele tiden', så har jeg en dårlig nyhed til dem. Den består i en omfattende liste af nationer i udkantsverden, der bakker op om det russiske initiativ.
Så russerne sagde stop i Syrien. Men husk lige, imperial-pikslikker-spade derude, at det var på legitim og direkte opfordring af den legitime leder af den syriske regering, Bashar al Assad. Og pikslikker-versionen af begrundelsen for diverse aggressioner mod Syrien er 100% ikke-underbyggede postulater om, at den syriske præsident stik imod al rationale skulle have valgt på de strategiske dårligste tidspunkter at gasse sin egen befolkning - altså f.eks efter, at hans regering har nedkæmpet ISIS, hvilket den syriske befolkning er dybt taknemlig over - hvorefter han så gasser dem!! Javel, det giver knaldhamrende god mening ... for pikslikkere.
Denne Verdens pikslikkere kommer også til at opleve deres Nemesis. Det vil i fremtiden ikke længere være i orden at være supportør for Imperiet. Uvidenhed vil ikke længere være hipster-cool. Underkastelse i forhold til politisk korrekthed vil ikke længere være en garant for livslangt medlemskab af det gode selskab.
Uvidenhedens Moder har skabt et dødfødt barn. Det får aldrig ben at gå på, og når dagen er omme, vil vanskabningen hvile i dyb og velfortjent glemsel.
I fear that President Putin’s recent overtures, so well interpreted by The Saker in this article and on previous occasions, will be remembered by survivors as efforts made admirably and in good faith in the service of late-stage war avoidance, but ultimately, as not achieving the much-desired effect.
- best comment to the article